SAC introducerer ny malkerobot "Gemini powered by SAC"

SAC er stolte af at kunne præsentere sin nye malkerobot: Gemini powered by SAC. Denne nye generation af SAC-malkerobotter er udviklet til at gøre det daglige arbejde for mælkeproducenten så effektivt og skånsomt som muligt. Med fokus på koen, mælken og malkeren, understøtter Gemini powered by SAC fuldt ud SAC's høje ambitioner om at samarbejde med den fremtidige generation af mælkeproducenter og deres besætning.

INNOVATIVE FUNKTIONER
Malkerobotten er udviklet på baggrund af mange års erfaring. Innovative funktioner som malkning mellem bagbenene og et 3D-kamera til bestemmelse af en nøjagtig patteposition i forbindelse med påsætning af malkekopperne, giver bedre og hurtigere resultater fra rolige og stressfrie køer. Under en fuld formalknings-cyklus ligger fokus på optimal rengøring og stimulering af patterne, formalkning og maksimal oxytocin-produktion for at opnå det bedste mælkeflow. Det åbne design af Gemini powered by SAC, giver koen et klart overblik, med en fornemmelse af at være sammen med resten af flokken. Derudover kan mælkeproducenten, med Unitrack, overvåge køerne 24/7 med henblik på brunst, ædetid og drøvtygning.

 

NY FREMTIDSSIKRET TEKNOLOGI
Indenfor robotmalkning er der en rivende udvikling i gang. Derfor er det vigtigt, at den fremtidsorienterede mælkeproducent til enhver tid har adgang til de nyeste innovationer. Gemini powered by SAC er let at opgradere i forbindelse med nyt software og udstyr.

Gemini malkerobotten fås i enkeltboks og en endnu mere effektiv udgave, også som dobbeltboks. Dermed kan SAC tilbyde en skræddersyet løsning til enhver type bedrift, uanset størrelse og management stil. Med Gemini powered by SAC, tilpasses mælkeproducentens individuelle behov, nu og i fremtiden.

 

FORTSAT SERVICE OG SUPPORT TIL FUTURELINE ELITE
Med denne nyhed stopper SAC salget af Futureline Elite malkerobotten. Vores Futureline Elite kunder kan naturligvis fortsat forvente det samme høje niveau i forhold til service og vedligeholdelse.
"Siden SAC blev en del af BouMatic i oktober 2021, har udviklingen af robotten fået en meget specifik og ny retning. Det giver nye muligheder for SAC," forklarer Carsten Nielsen, administrerende direktør i SAC Group Europe. "Selvom vi er tilfredse med Futureline Elites funktionsevne, må vi vælge én grundlæggende model for at sikre hurtig og praktisk fremtidig udvikling”.

 

SOLID GENNEMTESTET MALKETEKNOLOGI
"Vi ser Gemini fra SAC som en stor markedsmulighed, da robotten er unik, meget stabil, dyre- og brugervenlig", fortsætter Carsten Nielsen. "SAC har store forventninger til fremtiden og fortsætter den fastlagte strategi, herunder konventionelle malkesystemer til geder, får og køer. Med Gemini konceptet, vil SAC agere fuldstændig uafhængigt på markedet ud fra egen DNA”.

 

SAC – ET SUNDT LIV FOR MÆLKEPRODUCENTER
SAC har i over 85 år været en global leverandør af malkeløsninger til køer, geder og får. De intuitive og innovative malkeløsninger opfylder de "daglige" behov hos dyrene, mælkeproducenter og medarbejdere. Det sætter mælkeproducenten i stand til at drive en mere effektiv og dermed rentabel og bæredygtig bedrift. Målet er enkelt: Mælkeproduktionen skal være sund. Derfor fokuserer SAC på fem søjler, der afspejles i alle facetter af forretningen: mælkekvalitet, CO2-fodaftryk, ergonomi, dyrevelfærd og lang levetid.

Gemini powered by SAC vil være tilgængelig gennem SAC's forhandlernetværk fra den 1. marts 2022.

 

 

 

Flere oplysninger til pressen
Claus Brinks 
E: cb@sacmilking.com 
T: +45 75523666